HSP-Info.dk

Header Image  
                                                                                                                         Se også www.fitness-vitalitet.dk

4.05 Om Jung og dybdepsykologien

Dybdepsykologien beskæftiger sig med psyken i sin helhed - herunder ikke mindst de ubevidste lag. Menneskets psyke ses her som et indre rum i mange lag. Nogle af lagene er vi bevidste om, men andre kender vi ikke til, eller også aner vi kun deres eksistens glimtvis (gennem eksempelvis drømme og ufrivillige handlinger).

Dybdepsykologien forsøger at forstå, erkende og integrere de ubevidste sjælelige udtryk, vi eksempelvis oplever som drømme, billeder og metaforer fra det ubevidste.

Målet med denne form for selvudvikling er den personlige vækst og helbredelse, som kræver arbejde med psykens ubevidste komponenter.

Ægte personlig modning sker via integration af ubevidst materiale. Det ubevidste giver, i følge Jung, personen adgang til eksistensens dybere mening.

C.G. Jungs dybdepsykologi beskæftiger sig først og fremmest med det ubevidste, som mange HSP'er/introverte har god kontakt med. Derfor kan det for mange mere indadvendte typer være relevant at studere Jung og hans kortlægning af menneskets psyke.

I denne og de følgende artikler berøres en række centrale emner fra Jungs psykologi. Det drejer sig om:

  • Forholdet mellem det bevidste og det ubevidste
  • Egoet - det samlende center for bevidstheden
  • Skyggen og komplekserne - strukturer, som beboer det personlige ubevidste
  • Arketyperne - nogle fællesmenneskelige strukturer, som ifølge Jung tager konkret form i den enkeltes liv

Noget psykisk indhold afspejles i egoet, hvor vi er bevidste om dets eksistens. Andet psykisk materiale befinder sig (enten midlertidigt eller permanent) uden for bevidsthedens lys.

"Det ubevidste er ikke dette eller hint, det er det ukendte, som påvirker os direkte og umiddelbart".


Lad os se et kort eksempel på underbevidstheden. To gamle barndomsveninder, J og H, der ikke har set hinanden i fyrre år mødes. H har medbragt et fotoalbum fra deres fælles skoleår. De ser en pige på et af de gamle billeder, og H spørger "Hvad var det nu hun hed?". J svarer, øjeblikkeligt og helt uden betænkning "Lola". Det pudsige er, at J dårligt kendte Lola, hun var mere Hs veninde. Og J har ikke skænket Lola en tanke i 40 år eller mere. Men da hun ser billedet, står hendes undebevidsthed klar med et navn, lige på stedet. Sådan er underbevidstheden - et enormt lager af erindringer, viden, følelser og tanker, som vi ikke dagligt trækker på. Men som ofte kan aktiveres.

En vigtig pointe er, at ifølge Jung er psykens grundmateriale billeder. Sproget er en mere overordnet konstruktion, der hviler på billeder. Netop derfor kan billeder (fx film, tv) have så stærk en virkning på det følsomme HSP/introverte sind - billederne læses direkte ind i psyken.

Det er vigtigt at kende og også personligt "mærke" relationen mellem det bevidste og det ubevidste.

Der findes selvfølgelig masser af andre forskellige modeller over menneskets sind og personlighed. Men der et højere niveau af logik og klarhed i Jungs model, man ikke finder andre steder. Og meget fra hans modeller lader til at fungere i praksis.

Inden vi kommer til modellerne, følger en kort introduktion til det at læse Jung. I den efterfølgende artikel beskrives andre af Jungs meget vigtige psykiske komponenter (komplekser, skygge, persona mfl.)

Videnskabelig stringens?

Jung var fra en ganske ung alder meget optaget af de okkulte og overnaturlige fænomener, som han havde adgang til at studere i sin egen familie. Så Jung var som udgangspunkt, trods opvækst i et protestantisk præstehjem, ikke begrænset i sit verdensbillede, hverken af dogmer eller rationalitet.

Igennem arbejdet som læge på et sindssygehospital kom han i kontakt med Sigmund Freud. Det blev til afsæt for Jungs teoridannelse om menneskets underbevidsthed. Jung ønskede at formulere en psykologi, der beskriver hele mennesket. I modsætning til Freud var det altså ikke specielt det syge menneske, der optog ham.

Jung skrev i omkring 65 år, og det blev til tusinder af sider. Undervejs opfinder han en række nye begreber, og han genanvender klassiske begreber med en ny "twist". Hans egen forståelse af begreberne forskubbede sig under vejs, og i det hele taget er Jung en meget kompleks og fabulerende forfatter. Så det er svært at holde tungen lige i munden, når man læser Jung. Det er nu heller ikke meningen, at man skal "læse Jung" som et forfatterskab, man skal være ekspert i og kunne gengive præcist - tværtimod, Jung skal tages i mindre doser og efter behov.

Der er masser af modsætningerne i Jungs skriverier. Nogle steder fremstilles arketyper som noget, der befinder sig helt uden for det personlige ubevidste; andre steder kommer man i tvivl, om det nu også er sådan. Forskere kan diskutere side op side ned, om hvorvidt den "transcendente funktion" er en metode, en proces eller en funktion - for Jung bruger alle tre udtryk til at beskrive den. Nogle gange er det ubevidste indhold i direkte modstrid med bevidstheden, andre gange komplementerer det. Osv. Det er vanvittigt indviklet, og de tbehøver man ikke spekulere over.

Emnet menneskesjælen er så uoverskueligt, at ethvert forsøg på beskrivelser må ende i noget meget uhåndgribeligt. Man kan drage en parallel til de kristne mystikere, der også selv oplever sjælens dybder. Deres beskrivelser er heller ikke specielt stringente og videnskabelige (heldigvis).

Meget hos Jung er altså ret svært at forstå; der er tale om overordentligt komplekse og indviklede tanker, som læseren skal være "klar til". Har man ikke arbejdet med sig selv, har man ikke et forhold til sine drømme, til ens personlighedstype og de forskellige lag i den indre virkelighed - så er det svært at få udbytte af Jung.

Mange skribenter betragter inkonsistensen som udtryk for en svag teori og manglende videnskabelige metoder. Men vi taler om psykens totalitet, og hvem kan udtale sig om den uden at rode sig ud i modstridende betragtninger. Dele af Jungs værker er - ud fra bestemte synsvinkler - blevet udlagt som noget vrøvl. Her skal vi bare huske, at der er jo ikke tale om en afhandling om bugspytkirtlens funktion ... Videnskabelighed, ord, teorier og begreber er mentale/rationelle fænomener. De kan i sagens natur aldrig erkende hele eksistensen - i hvert fald ikke, hvis man lever med en spirituel/mystisk verdensopfattelse. Og det gjorde Jung, som andre åndelige mennesker gør det.

Der er en mening med sjælen - Jungs religiøsitet

Til forskel fra fx Freud så Jung en dyb mening med psykens ubevidste sider. De er ikke bare en skraldespand eller venteplads. Det enkelte menneske er født med et potentiale og en unik individualitet, der venter på at folde sig ud. Kræfterne i det ubevidste kan trække psyken mod realiseringen af denne indlejrede personlighed.

"Det ubevidste er ikke noget, der opstår i den enkelte person, det findes der i forvejen. Det ubevidste kan ikke kun hele sår; det former også vores skæbner ..."

Jung er religiøs, og det er han på en meget konkret måde. For ham er psyken ikke udelukkende en funktion af det somatiske (af kroppen). Psyken opstår som en kombination af vores fysiske, biologiske natur og af ånden (nærmest forstået som det græske "nous"). Psyken og kroppen er dermed ikke udsprunget af hinanden. De er ført sammen, og der er en større mening med projektet.

Jungs religiøsitet er meget direkte, og det kan være svært at forholde sig til. Den kræver, at man selv er religiøs, eller at man er meget åben og tolerant.

Jungs familie havde været katolsk, men var konverteret til den svejtsiske protestantisme. Jung var kristen - noget, der ofte overses, da han var religiøs på sin helt egen måde.

Man kan læse begejstrede artikler om Jungs optagethed af asiatiske religioner, mandalaer osv. Men Jung var også troende kristen. Han troede på Gud og Jesus, han var vokset op i et gennemkristent miljø, og han anerkendte at leve under nåden. "Selvet er som et kar, der kan fyldes af Nåden", skrev han. Og: "Djævelen bekæmpes bedst med tålmodighed, for han har ingen."

Om Pave Pius XII udtalte Jung:

"Han efterlyste en langt større bevidsthed om englenes eksistens. Se, her var en mand, der vidste, hvad det ubevidste kan give os. En mand, der var i kontakt med den levende sandhed".

Det var i øvrigt Jungs erfaring, at katolikker er mindre neurotiske og lettere at behandle end protestanter og jøder.

Jung var som sagt kristen, men han var særdeles kritisk overfor kirken som institution, når den tager monopol på religiøsiteten. Han havde et underligt forhold til katolske kirker, som han øjensynligt var lidt skræmt over. Han følte sig langt mere beslægtet med hans mors personlige mystiske indsigt end med hans fars tillærte præstereligion.

Jung var kristen på lidt som en 1300-tallets Meister Eckehart, hvor vejen til Gud går gennem sjælens stille erkendelse. Og samtidig på en meget moderne måde, hvor andre religioner ikke dæmoniseres, og hvor dogmer ikke spiller den store rolle.

I et interview blev Jung spurgt, "om han troede på Gud". Hans (let arrogante) svar var: "Jeg tror ikke, jeg ved". Selvom man ikke kan følge Jung i tykt og tyndt, så er der meget at lære af hans erfaringer, tanker, sprogbrug og af de dynamikker, han beskriver.

Jung er både religiøs og optimistisk. For ham har alle mennesker et stort potentiale for udvikling og realisering. Og som hos neoplatonikerne, Eckehart, Tauler og mange andre mystikerne går vejen til Gud gennem selverkendelsen. Det er denne selverkendelse, Jung har analyseret og forsøgt at beskrive.

Kristne tror på Nåden, og det gjorde Jung også. Det er i kraft af nåden, at vi overhovedet kan håbe på helbredelse og udvikling. Det er ikke en belønning for gode gerninger, for stor askese eller dyb meditation. Disse aktiviteter kan højst gøre os en smule mere modtagelige for Nåden. Selverkendelsen er en naturlig følge af Guds kærlighed til os.

Jung versus Freud

En af de afgørende forskelle på Jung og Freud ligger i deres syn på menneskets livslange udvikling. Freud var ganske deterministisk og egentlig pessimistisk, idet han mente, at personens liv i høj grad blev formet af begivenheder fra den tidlige barndom og traumerne. Det ubevidste ses hos Freud som en skraldespand i forhold til det bevidste - indholdet består af afvist og undertrykt materiale.

Jung var langt mere optimistisk (måske lidt overdrevet optimistisk). Han ser det ubevidste som et delvist mystisk rum, der besidder autonome intelligenser med egne mål og funktioner, som supplerer, udvider og har en dynamisk udveksling med det bevidste (egoet).

Psyken rummer en formålsbestemt kraft, der trækker personen fremad i fortsat vækst. Den psykologiske vækst og individuationen sker via den kontinuerlige dialog mellem det beviste og det ubevidste.

Kernen i en funktionel selverkendelse er integration af de ubevidste attituder og positioner.

Ego og det bevidste

Hele Jungs livslange arbejde kan beskrives som et stort forsøg på at kortlægge menneskesjælen med dens forskellige komponenter og dynamikker. Den første komponent, vi støder på, er egoet. Det kaldes også "jeg'et", men vi benytter i disse artikler betegnelsen egoet.

DETTE ER VIGTIGT: Egoet er den enhed, der samler og afspejler den del af vores psykiske indhold, vi er bevidste om. Egoet er det, vi opfatter som os selv - vores navn, vores tanker osv - den del af psykens indhold, vi kender til.

Det bevidste indhold erkendes altså via egoet, der har en samlende, afspejlende funktion. Man kan sammenligne egoet med en oplyst banegård, hvor fra der går en masse skinner og spor ud i mørket. Alt indholdet på banegården er kommet ind via sporene, og er oplyst. Men meget befinder sig ude på sporene, måske langt væk og i mørke (ubevidst indhold).

Jung beskriver bevidstheden som et felt, og egoet er centrum for dette felt.

Egoet beskæftiger sig med alt det, vi er bevidste om (alt det som lige pt. er på banegården): Vores tanker, følelser, sansninger og fantasier. Egoet har derfor en række praktiske funktioner; det står for håndteringen af tanker, rubriceringer/kategoriseringer, for hukommelse, tale og genkendelse.

Psykisk indhold skal så at sige passere gennem egoet, for at vi kan være bevidste om det. Men egoet har også magt til at undertrykke psykisk materiale - presse det ud af bevidsthedens lys - fortrænge det til det ubevidste. Det svarer til, at noget indhold sættes på togvogne, der (af den ene eller anden årsag) køres ud af banegården - ud i mørket og forglemmelsen. Men selv ude i mørket er det ubevidste psykiske materiale indbyrdes forbundet. Og det er alt sammen forbundet (direkte eller indirekte) til egoet. Så selv de vogne, som gemt allerlængst væk ude i mørket på rangerterrænnet, kan hentes ind mod banegården.


Egoet er den oplyste banegård, hvor udvalgt indhold befinder sig. Resten af materialet er placeret ude på sporene - noget af det meget langt væk. Det kan du læse meget mere om i denne artikel.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 10.02.2019. Alt materiale: Copyright 2011-19 HSP-INFO.dk

  •